Skal Danmark anerkende Kosovo?

Danmark bør ikke anerkende Kosovo.
Det er skandaløst at Danmark har deltaget i overgrebet på det serbiske folk, ikke kun i Kosovo men også mange andre steder i det tidligere Jugoslavien.

International propaganda har vendt historien om Kosovo helt på hovedet. Der var ingen serbiske overgreb på de etniske albanere i Kosovo, og der var heller ingen Albanere som flygtede som følge heraf. I 1999 da NATO begyndte at bombe Kosovo begyndte mange Albanere at flygte, primært fordi der var mangel på mad og medicin m.v., og at mange blev dræbt af Nato’s bomber, herunder de forfærdelige klyngebomber. Serberne hjalp med at begrave ofrene herfor, og blev så beskyldt for at producere massegrave. Men de var ikke ansvarlige for de dødsfald der medførte at man måtte begrave døde mennesker. NATO anvendte ondsindet propaganda i stor stil, og medierne videre bragte denne propaganda helt ukritisk. Den bliver stadig gentaget i TV.
I efteråret 1999 skulle NATO og FN overtage ansvaret for Kosovo provinsen, og de tillod KLA terrorister i stor stil at rykke ind bevæbnede, medens serbere ikke længere havde nogen som helst beskyttelse mod disse terrorister. Tusindvis af civile serbere blev derefter myrdet af KLA, og FN har ikke opklaret et eneste af disse overgreb. Selv når gerningsmændene blev grebet på fersk gerning, blev de lynhurtigt løsladt.

Hele sagen er iscenesat at USA, bl.a. den meget omtalte massakre på 40 albanske mænd, og hvor finske retsmedicinere efter undersøgelser konstaterede, at de ikke var blevet skudt på tæt hold, og at de var blevet flyttet og lagt til skue i den pågældende landsby efter at være blevet myrdet et andet sted. Kongres medlemmer i USA havde efterlyst en sådan begivenhed, som kunne undskylde at man startede krig.

Det blev også i 1999 påstået at serberne havde myrdet op til 200.000 ”uskyldige” civile Albanere i Kosovo, men dette tal er nu blevet reduceret til ca. 200 civile af den internationale domstol i Hag Bl.a. blev Serberne beskyldt for at have myrdet de etniske albanske mænd i Kosovo, 100.000 if. den amerikanske forsvarsminister Cohen, men dette var selvfølgelig ren løgn. Serbere gjorde ikke disse mænd fortræd, og som forblev i Kosovo under hele Nato’s kriminelle bombekampagne. Dem som flygtede var kvinder, børn og gamle, hvilket var helt forudsigeligt, efterhånden som krigshandlingerne trak i langdrag.

Kosovo tilhører serberne
13. feb 2008 KOSOVOS FREMTID Ligesom albanerne i høj grad ”vandt” Kosovo på grund af deres overlegne antal, vil islam langsomt,
men sikkert blive mere dominerende i kraft af antallet af muslimer i Europa

Martin Henriksen
”Kosovo skal tilhøre kosovo-albanerne.” Det hører man tit i debatten, og med mediernes dækning af konflikten i den serbiske provins
kunne man fristes til at omfavne udsagnet. Men var mediedækningen af for eksempel NATO’s indgriben en fair dækning?

Der er ingen tvivl om, at serberne har handlet groft, men der bør heller ikke være nogen tvivl om, at kosovo-albanerne har gjort det samme.
Vi har set en systematisk muslimsk overtagelse af den serbiske provins. Kirker er blevet ødelagt, kristne serbere er blevet fordrevet og så videre.
Derfor er jeg uenig i udsagnet: Kosovo skal tilhøre kosovo-albanerne.

En af de største diskussioner i disse år handler om, hvordan vi i Vesten bør opfatte islams voksende tilstedeværelse.
Mens nogle mener, at bekymringen er overdreven, argumenterer andre for, at vi er vidne til intet mindre end et åndeligt og
kulturelt erobringstogt fra muslimsk side.

Det er unægtelig en diskussion, som er blevet fremstillet ensidigt og populistisk til fordel for muslimerne.
Vesten og Europa er truet. Det mener jeg er et faktum, alle vestligt indstillede mennesker bør forholde sig til.
Vi er fanget i vores egen åndløshed, vores ligegyldighed over for vores kristne arv bidrager mere end noget andet til Vestens og Europas kulturelle nedtur.
Især skal vi holde fast i åndløsheden. Den europæiske kristne kultur er seriøst truet,
for ligesom albanerne i høj grad ”vandt” Kosovo på grund af deres overlegne antal, vil islam langsomt,
men sikkert blive mere dominerende i kraft af antallet af muslimer i Europa.

Jeg har en bøn til den danske regering, til EU og til USA. For mens for eksempel Rusland stædigt og retfærdigt
holder den kristne og paradoksalt nok den vestlige fane højt i striden om Kosovo, så lader det til, at selve Vesten intet har forstået.
Vi sidder fast i en underlig blanding af berøringsangst over for islam og ligegyldighed over for os selv og vores kulturelle og religiøse baggrund.

Jeg håber, at Vesten med tiden vil opleve en tilbagevenden til rødderne. Her kunne den danske regering passende holde fanen højt,
som den gjorde det under Muhammed-krisen. Her vandt vi et lille slag i den store kamp. Nu skal vi videre, vi skal ikke hvile på laurbærrene,
vi skal derimod sikre, at Vesten også vinder det næste slag, som er slaget om Kosovo.

Lad os ikke begå en historisk forbrydelse imod Serbien og det serbiske folk. Kosovo tilhører serberne.

Martin Henriksen er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og medlem af Folketingets Europaudvalg

Kosovo skal forblive serbisk
Under FNs lidet beskyttende vinger forhandles der for tiden om Kosovos fremtid.
Nato rev i 1999 provinsen ud af serbernes hænder efter en opstand blandt provinsens muslimske albanere,
der havde fundet støtter i de vestlige nationer. Tyveriet ser nu ud til at blive konfirmeret af FN,
der har sat udgangen af året som deadline for forhandlingerne. Får albanerne og deres vestlige venner gjort Kosovo selvstændig,
er Storalbanien en realitet. Det var målet for Mussolini og Hitler under Anden Verdenskrig,
men projektet blev forpurret ved de allieredes sejr over mørkets ambassadører.

Det Tredje Riges samarbejde med islamiske organisationer er veldokumenteret, og det skriger til himlen,
hvis dette Usselhedens Projekt nu bliver en realitet under de vestlige demokratiers regime. Og det betyder også,
at den islamiske ekspansion i Europa bliver yderligere styrket. Det er en historisk kendsgerning,
at den serbiske nations fødsel fandt sted i Kosovo, og det er også en historisk kendsgerning,
at tyrkerne i 1389 besejrede serberne på Solsortesletten og indledte 500 års undertrykkelse af de kristne.

Det langvarige islamiske diktatur på Balkan er den egentlige, udløsende faktor for de borgerkrige,
der hærgede området i 1990’erne. Vestens ageren i disse krige var altid vendt mod de serbiske befolkningsgrupper,
der boede i Kroatien, Bosnien og Kosovo. Afstraffelsen af dette lille og stolte folk ved Sava og Donau,
som i to verdenskrige var de allieredes våbenfælle, er nu inde i sin skingre slutfase.

Serberne skal til stemmeurnerne og fastlægge deres fremtidige forfatning, og den serbiske regeringsleder,
Kostunica, opfordrer sine landsmænd til at stemme for Kosovos forbliven som serbisk provins.
Kosovos tilbageværende serbere fører en utilstedelig tilværelse på Nato-soldaternes nåde, og deres fremtid ser meget dyster ud,
hvis albanerne overtager den fulde kontrol med området. Problemet er, at den serbiske nation har få venner i det internationale samfund,
der vil tale deres sag og sætte en stopper for yderligere etnisk udrensning af provinsens kristne samt
forhindre ødelæggelsen af klostre og kirker. Albanerne har flere gange bevist, at får de muligheden,
bliver den serbiske kulturarv jævnet med jorden.

Forbrydelse mod civilisationen"
Monica Papazu skriver i Frihedsbrevet nr 2 1999
Udtrykket "forbrydelse mod civilisationen" er blevet brugt for nylig (begyndelsen af maj) af The Times' journalist Simon Jenkins i en artikel,
hvis lige jeg kun har kunnet se i serbiske og rumænske aviser.
På baggrund af et omfattende dokumentationsarbejde giver Simon Jenkins et rystende billede af,
hvad der foregår i Serbien. Natos krig kan kun betegnes som "en forbrydelse mod civilisationen",
fordi den i særdeleshed rammer de mest værdifulde historiske monumenter, der findes i Serbien,
og som er en uerstattelig del af den europæiske civilisation. Her er de monumenter, som hans artikel omtaler:

40 serbiske kirker og klostre - bl. a. Gracanica-klosteret i nærheden af Pristina, som endda var besk@ttet af UNESCO,
og som havde fuldkomment bevarede kalkmalerier fra 1300-tallet; Rakovica-klosteret fra 1500-tallet, i Beograd,
som blev direkte ramt af bomber, der faldt gennem taget; den byzantinske basilica fra 300-tallet i byen Nis; Gudsmoders- og Skt.
Nikolajs kirker i Kursumlija, fra 1100-tallet; Skt. Procopius' kirke fra 800-tallet i Prokuplje; de gamle kirker i Krusevac,
Pancevo og Vranje; den berømte "Topcider-Kirke" i Beograd fra 1830.
den omfattende ødelæggelse af Pec-gamle by og af Pristina
bombningen af Djakovica i nærheden af Pec med den gamle markedsplads og med en moske fra 1500 tallet
Tabacki-broen fra 1700-tallet, som havde stor historisk betydning, men lidet militær interesse
Banovina Slottet i centrum af Novi Sad, som blev bombet sønder og sammen - det var et af de fineste Art Deco arkitekturværker på Balkan
- Vrsac Tårnet fra middelalderen, tæt ved den rumænske grænse
den gamle Borg i Belgrad, fra 1400-tallet - den østrigske Petrovaradin Fæstning ikke langt fra Novi Sad,
og som bl. a. husede museer - Belgrads Forsvarshovedkvarter, som på det tidsptinkt var tomt,
men som havde stor kunstnerisk værdi som et af den store arkitekt Nikola Dobrovic' værker
- den smukke Art Deco fabrik i Nis (den producerede cigaretter).
Dette er Natokrigens eneste sikre høst. En krig, som ikke handler om Slobodan Milosevic,
men om det serbiske folk, og ikke kun om serberne, men om det Gamle Europa og den europæiske kristenhed med dets tegn og helligdomme,
som går tilbage til selve kristendommens begyndelse. Dette er en ideologisk krig, en "kulturrevolution", om man vil.
For man ønsker at ramme det serbiske folk ved at udradere dets hukommelse.
På ruinerne af det Gamle Europa ønsker man at skabe et Nyt Europa, der ikke længere vil bekymre sig om sin fortid og være forpligtet over den.
Så vil man endelig kunne komme den forbandede fædrelandskærlighed til livs.

Kære Dansk-serbisk forening

Jeg skriver til jer fordi jeg lige nu ikke ved hvor jeg ellers skal skrive hen. Jeg ønsker at I skal vide at jeg, ligesom, tror jeg, mange andre danskere, er utrolig oprørt over Kosovos ulovlige løsrivelse, og ikke mindst vred og flov over den danske regerings og EUs anerkendelse af Kosovo. Det er svagt, det er rystende kynisk, for jeg kan ikke tro andet end at vores politikere véd hvilken svinestreg de gør, og det er et kæmpe svigt af et af Europas stolteste folk.

Jeg husker hvordan jeg, under NATO bombardementerne af Serbien, en aften i København overværede en serbisk protest mod bombardementerne på rådhuspladsen. Jeg kom i snak med en af deltagerne, der sagde noget til mig som jeg tænker meget på i disse dage: ”Det som vi oplever med Kosovo, det vil I selv en dag komme til at opleve her i Danmark”. Er det ikke lige præcis det der er begyndt rundt omkring i Danmark de sidste uger, med brandene og hærværket? Derfor, selvom Europas folk endnu ikke har set det i øjnene, så er Serbiens kamp for sit gamle land i virkeligheden hele Europas kamp.  Vi er i samme situation. Serbien har blot i århundreder kæmpet denne kamp. Da jeg dengang indså hvad det hele handlede om følte jeg mig underlig fremmed i mit eget land. At vi, Danmark, NATO, kunne gøre noget SÅ uretfærdigt. 

I dag er jeg vred, skuffet og flov. Men jeg ønsker at I skal  vide at der er danskere der ser sagen fra jeres side, og jeg håber at I vil fortælle det videre til familie og venner i Serbien. Jeg håber en dag at kunne besøge jeres land.

Men, serbere, jeg tror ikke I skal bekymre jer. I har styrken og karakteren til at kæmpe for de ting der virkelig gælder, det har I vist gennem historien. Om der så skal gå hundrede år. Kosovo skal nok blive serbisk igen. Så er jeg næsten mere bekymret for det bløde danske folks fremtid.

Med venlig hilsen

Ulrik Holm